3 notiser om integrering

1. Først, og viktigst: Se eller les Audun Lysbakkens glimrende tale om integrering, "Et tredje standpunkt". Den er rett og slett noe av det beste, kanskje det beste, jeg har sett om spørsmålet formulert på norsk noengang. Og jeg tror faktisk jeg er enig i hvert ord.



*

2. Faren min skrev dette på sin Facebookvegg, og viser derved fram noe viktig om hvordan vi snakker om kvinner og innvandrere:

Hva menn går kledd i, blir aldri nøytralt. Det vil alltid interessere og engasjere både menn og kvinner. For menns klær er med på å definere forholdet mellom kjønnene. De kan også si mye om likestilling -- eller mangel på samme. Derfor vil og bør norske menns påkledning være av stadig interesse. Og derfor er det viktig og riktig at debatten om slips fortsetter" (Lars Gule i Klassekampen)

Ok, det er ikke nøyaktig det Gule sa. Han snakket om muslimske kvinner. Men whatever, ikke sant -- prinsippet er jo likt for alle?

*

3. Dansk Folkeparti er overhodet ikke rasistisk (del 1 i en serie)

a)

I Hvidovre Kommune har Dansk Folkepartis Mikkel Dencker forslået, at svinekød som et minimum indgår i 20 procent af måltiderne i kommunens ældreboliger og daginstitutioner.

(...)

Han vedstår, at en ordning om svinekød kan skabe problemer for mange muslimer og jøder, som ikke spiser svinekød, men han mener ikke, at det er noget, man skal tage hensyn til.

"Jeg ved godt, at det kan være et problem nogle steder, da der er mange, der ikke har lyst til at spise svinekød, men det skal ikke hindre os i at mene, at det skal være tilfældet i Danmark," siger Hans Kristian Skibby.

Men er svinekød specielt sundt?

"Specielt sundt eller specielt usundt? Jeg er ikke kostekspert, men i Danmark har vi en tradition igennem mange, mange generationer, at her i landet kan vi godt spise flæskesteg og frikadeller," siger Hans-Kristian Skibby.

b)

Isam må gerne hilse på Said i skolegården.

Det må bare ikke foregå på arabisk, urdu, tyrkisk eller noget som helst andet fremmedsprog, hvis det står til Dansk Folkeparti.

Partiet er klar med et lovforslag, der helt skal forbyde samtale i timerne og i frikvartererne i folkeskolen på andre sprog end dansk.

»Det er vigtigt for at forhindre mobning. Vi har set eksempler på skoler, hvor elever har brugt fremmedsprog til at mobbe og tale bag om ryggen på andre. Vi vil gerne være med til at sikre, at man ikke taler arabisk eller urdu eller andre sprog end dansk. I den danske folkeskole taler man dansk«, siger Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Marlene Harpsøe.

"Med mindre man snakker svensk eller norsk eller engelsk, eller et andet sprog fra lande hvor der er færre perkere, så er det okay", fortsatte hun.

Ok, det siste avsnitt fant jeg bare på. Men se hva Venstre svarer, i det som for en gangs skyld er et genuint, prinsippfast, liberalistisk argument (og ganske artig formulert):

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) fastholder kommunerne og skolernes ret til at bestemme selv.

»Det er bestemt ikke noget, vi skal vedtage for hele Danmark. Vi skal styrke ledelsesansvaret og ikke svække det. Jeg er hverken minister for tørklæder, badeforhæng, leverpostejsmadder, indkaldelse til forældremøder eller for spørgsmål om, hvad man må sige i skolegården. Og det vil jeg holde fast i«, siger undervisningsministeren.

"Danmark"

Sekunderet af blandt andre Søren Espersen, Søren Krarup og Mogens Camre har Pia Kjærsgaard tordnet mod manglen på ligestilling mellem mænd og kvinder, de antidemokratiske holdninger og den manglende respekt for grundlæggende menneskerettigheder, som man ifølge DF finder i de såkaldte ’muslimske parallelsamfund’ i Danmark.

Capacents måling viser imidlertid, at de holdninger, som Pia Kjærsgaard kritiserer de muslimske miljøer i Danmark for at huse, i flere tilfælde er mindst lige så udbredte blandt hendes egne vælgere.

Dansk Folkepartis vælgere er således på flere områder langt mere autoritært og patriarkalsk indstillede end både den øvrige befolkning generelt og de muslimer, der bor i Danmark.

Dansk Folkepartis vælgere er f.eks. langt mere tilbøjelige til at mene, at det er acceptabelt at bruge revselse i børneopdragelsen, og at det er acceptabelt at arbejde sort, end det er tilfældet for den øvrige befolkning og det muslimske mindretal.

Dansk Folkepartis vælgere er ligeledes mere enige i, at dødsstraffen bør genindføres i Danmark, end andre grupper i samfundet.

4 ud af 10 af Dansk Folkepartis vælgere mener, at det er acceptabelt at give sine børn en lussing eller en endefuld – og en lige så stor andel mener, at sort arbejde er acceptabelt.

Til sammenligning mener kun 13 pct. af de øvrige danskere og 7 pct. af muslimerne i Danmark, at revselse af børn er acceptabelt, og 14 pct. og 13 pct. af hhv. den øvrige befolkning og muslimerne i Danmark mener, at sort arbejde er acceptabelt.

Cirka en fjerdedel af Dansk Folkepartis vælgere (23 pct.) støtter genindførelsen af dødsstraf i Danmark. Blandt den øvrige befolkning mener ca. hver tiende (9 pct.), at dødsstraffen bør genindføres, og blandt muslimerne i Danmark støtter 15 pct. dødsstraf.

Når det gælder spørgsmålet om mænds og kvinders roller i familien, ligger Dansk Folkepartis vælgere væsentlig tættere på muslimerne i Danmark, end man skulle tro, hvis man lyttede til Pia Kjærsgaard og Co.

Hver tiende af Dansk Folkepartis vælgere mener således ganske overraskende, at kvinder bør passe hjemmet og tage sig af børnene i stedet for at arbejde.

Dette svarer til billedet blandt de muslimer, der bor i Danmark, idet også hver tiende af de danske muslimer mener, at kvindens plads er i hjemmet. I den øvrige befolkning har denne holdning kun meget begrænset udbredelse – kun 1 pct. deler den.

Det handler riktignok om "verdier", men i disse spørsmålene er verdiene noe annet enn handlingsregler. Det er kanaliseringen av frykt som finner sitt uttrykk i verdier.

Stort intervju med Andreas Malm i Bokmagasinet på lørdag, forresten. Om islamofobi.

Terrorism – or puppies?