*

24.3.05

host, host, host

I en sal på hospitalet,
hvor de hvide senge står,
lå en lille brystsvag pige
syg og bleg med gyldent hår,
lå en lille brystsvag pige
syg og bleg med gyldent hår.

Alles hjerter vandt den lille,
som hun lå der mild og god,
bar sin smerte uden klage
med et barnligt heltemod,
bar sin smerte uden klage
med et barnligt heltemod.

Og hun spørger da sin læge,
som ved hendes leje stod:
Må jeg komme hjem til påske,
skal jeg være rigtig god,
må jeg komme hjem til påske,
skal jeg være rigtig god.

Lægen svarede den lille:
Nej, mit barn, det knapt jeg tror,
men til pinse kan det hænde,
du kan komme hjem til mor,
men til pinse kan det hænde,
du kan komme hjem til mor.

Pinsen kom med grønne skove,
blomsterklædt står mark og eng,
men den lille syge pige
fængsles stadig til sin seng,
men den lille syge pige
fængsles stadig til sin seng.

Og hun spørger atter lægen,
som ved hendes leje står:
Må jeg komme op til høsten,
må jeg komme hjem til mor?
Må jeg komme op til høsten,
må jeg komme hjem til mor?

Lægen svarer ej den lille,
klapper hendes gyldne hår,
med en tåre i sit øje
vender han sig om og går,
med en tåre i sit øje
vender han sig om og går.

Høsten kom og marken bugned
under kornets gyldne lag,
men den lille syge pige
hun blir stadig mere svag,
men den lille syge pige
hun blir stadig mere svag.

Og til sidst med fred i følge
julens glade højtid kom,
men en lille røst var stille,
og en lille seng stod tom,
men en lille røst var stille,
og en lille seng stod tom.

I sin grav nu trygt hun hviler
under snebelagte skrud,
efter denne lange vinter
er hun gået hjem til Gud,
efter denne lange vinter
er hun gået hjem til Gud.

Nu i himlens lyse sale
vandrer hun blandt engle små,
men i jordens skygge dale
mange lidene må gå,
men i jordens skygge dale
mange lidene må gå.


Jeg har fået tæring. God påske.

6 Comments:

Blogger Sara said...

så sender jeg dig et digt av ivan malinovski du kan hygge dig med imedens:

ÅBENT DIGT TIL VORHERRE

Fader vor
Du som er i himlen
Her har du anrettet mer end nok
Jeg bebrejder dig ikke
Korstogene inkvisitionen
Koncentrationslejrene
Eller de helliges terror i Brande
Du har mig bekendt ikke direkte
Gjort dig til talsmand for
Impotens frigiditet
Eller offentlig anbefalet
"True Horrors" eller "Det Bedste"
Jeg tror ikke du ville kendes ved
Dine motoriserede feltkirker
Eller de rullende gaskamre
Men jeg anklager dig
Som den egentlige årsag
Til al denne elendighed
Jeg anklager dig for
Stupid som en guillotine
Som en kæmpemæssig slagtekniv
At have flækket en samdrægtig verden
Sat godt op mod ondt og ondt mod godt
Skilt hovedet fra kroppen
Uddraget lyset fra mørket
Som en gnier der vasker guld
Forvist natten af skræk
Og umuliggjort en fredelig sameksistens
Jeg anklager dig for således
Som af skræk
At have knæsat kampens princip
I staten og sengen
I krig og fred
Du har brudt alle broer
Du har sat fjendeskab i verden
Du har ikke skabt jorden
Du har ødelagt den
Jeg anklager dig for denne
Den frygteligste af dine antagelser
Denne ubarmhjertige skilsmisse
Dette dybe blødende snitsår i universet
Ja fader vor
Du som er i himlen
Bliv deroppe
Så bliver vi her
Og prøver at begynde forfra

March 24, 2005 2:21 am  
Blogger Peter Larsen said...

This comment has been removed by a blog administrator.

March 24, 2005 8:41 am  
Blogger Susanne Christensen said...

Great. Er det den nye hustlerstil? Klynke-blogging? Hm!

March 24, 2005 1:50 pm  
Blogger mrtn said...

Sara: fedt digt. Tak skal du have.

Susanne: jeg har måske tæring, men i det mindste har jeg læst det sidste nr af Vagant. :P

(host, host)

March 25, 2005 5:46 am  
Blogger Susanne Christensen said...

Men så er vi to! Og nu må du vist gå og føntørre det lange og gyldne hår.

God påske til jer.

March 25, 2005 9:35 am  
Blogger Mikkel said...

Ingen sammenhæng, men du MÅ checke det her ud:

http://www.algathafi.org/

aj TALL jy its hiLÆriys

March 25, 2005 7:10 pm  

Post a Comment

<< Home